Lydighedstræning med begyndende apportering
Træning over 6 gange på onsdage klokken 17.00 til 18.00 på følgende datoer: 4. 11. og 25. februar, samt 4. 11. og 25. marts
pris: 600 kroner
Vi træner udelukkende belønningsbaseret. Ud fra positiv indlæring opbygger vi øvelserne. Vi prøver efter bedste overbevisning at give jer gode værktøjer til træning af jeres hunde. I vil få lektier for, som I skal træne hjemme, da det er der indlæringen i øvelserne sker.
Medbring 2 stk dummy på 300-500 gram og masser af godbidder, samt en hundefløjte (For eksempel en ACME 211,5)
Der er max 10 hunde på holdet med to uddannede instruktører. Lissi Capion er ansvarlig for holdet.
Fokuspunkter i træningen:
- Ro
- Kontakt med og uden forstyrrelser
- Gå pænt i snor
- Fri ved fod
- Bliv
- Hjemkald
- Forståelse for delelementerne i og opstart af apportering
- Samarbejde
- Skudfasthed
- Miljøtræning i form af for eksempel teori og forskellige forstyrrelser og blandede hunderacer sammen
- Kontakt mellem hund og fører
- Træning af fløjtesignaler
Målet med træningen er:
- At opbygge gode vaner
- give dig viden, der kan hjælpe til at styrke tillidsforholdet og samarbejdet mellem dig og din hund
- give dig de nødvendige redskaber, så du og din hund bliver et godt makkerpar.
Retningslinjer for træning i Slangerup Jagtforening:
Vi træner ud fra Jægerforbundets etiske regler.
https://www.jaegerforbundet.dk/hund/jagthunden/etiske-anbefalinger-for-handtering-og-traening-af-hunde/
Det vil sige, at vi træner udelukkende belønningsbaseret. Vi tillader ikke hårdhændet behandling af hundene. Ud fra positiv indlæring opbygger vi øvelserne og forventer, at øvelserne trænes hjemme.
Mød cirka 10 minutter før træningsstart, for at give ro på både hund og fører.
Medbring masser af godbidder, samt line eller sele, IKKE flexline.
For at alle, både hunde og førere, får mest muligt ud af træningsforløbet, er det vigtigt at holdene er homogene. Derfor forbeholder vi os ret til at omplacere en hund/fører til et andet mere egnet hold.
Vi håber at mobiltelefoner bliver i lommerne og hvis det er nødvendigt pga. for eksempel arbejde, så giv besked.
Man skal som minimum være aktivitetsmedlem af Slangerup Jagtforening, for at træne hos os. Tilmelding sker ved mail til info@sljf.dk med oplysning om navn, adresse og skriv du ønsker aktivitetsmedlemsskab som hundefører. Pris er cirka 300 kroner pr. år. Dette giver dig et medlemsnummer hos Danmarks Jægerforbund, som kan benyttes på DKK’s hundeweb ved tilmelding til prøver.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 17:00 til onsdag d. 25. marts 2026 kl. 18:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 14. januar 2026 kl. 10:00
Sted
Slangerup Jagtforening
Hørup Skovvej 7
3550 Slangerup
Arrangør
Slangerup Jagtforening
Tlf. +45 40465745
info@sljf.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Slangerup Jagtforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser