Begynder apportering for jagthunde med intro til dirigering
Følgende datoer: 2. 23. 30. september samt 7. 21. 28. oktober fra kl. 18.30 til 19.30.
Trænere: Lissi Capion og Stine Bjerrum
Aldersgruppe: For alle hunde over 12 måneder.
Krav og vilkår: Max 10 hunde på holdet. Hunden har kendskab til og kan sin grundtræning. Du kan bruge retrieverline, et fast halsbånd eller en sele – ikke flexline.
Indhold:
Vi træner ud fra Jægerforbundets etiske regler. Se under generelt for hundetræning på sljf.dk.
Vi træner udelukkende belønningsbaseret, ud fra positiv indlæring og opbygning til øvelserne. Vi prøver efter bedste overbevisning at give jer gode værktøjer til træning af jeres hunde. I vil få lektier for, som i skal træne hjemme, da det er der indlæringen i øvelserne kommer.
Fokus punkter i træningen:
- Ro på post med og uden forstyrrelser
- Ros /belønning
- Fri ved fod
- Focus på markering
- Aflevering til hånd
- Forståelse for/træning af delelementerne i en apportering
- Samarbejde mellem hund og fører
- Evt apportering med skud og dummylauncher
- Vigtigheden af fløjtesignaler
Målet med træningen er:
- give dig redskaber, der styrker tillidsforholdet og samarbejdet mellem dig og din hund
- give dig de nødvendige redskaber, så du og din hund bliver et godt makkerpar.
- At have en egnet apporterende hund med på jagt
Forventninger til dig:
- For at få et godt udbytte ud af undervisningen forventes det, at du træner de øvelser vi gennemgår til træningen hjemme i ugens løb.
- Vi forventer du kommer i fornuftig tid før træningsstart, så hund har fået tisset af og ikke stresser, så I er parat til at lære nyt sammen
- At du melder afbud, hvis du bliver forhindret.
Ved spørgsmål: Send mail til Lissi.capion@gmail.com
Generelt for Hundetræning i Slangerup Jagtforening:
· Al vores hundetræning er baseret på positiv belønningsbaseret træning - træning der virker.
· Vi tolererer ikke hårdhændet behandling af hundene - kan føre til bortvisning
· Vi følger Danmarks Jægerforbunds etiske regler: https://www.jaegerforbundet.dk/hund/jagthunden/etiske-anbefalinger-for-handtering-og-traening-af-hunde/
· Vi er alle uddannede instruktører i Danmarks Jægerforbund eller lignende med erfaring i den træning, vi hver især står for.
· Vi lægger vægt på et godt tillidsfuldt samarbejde mellem os og hund/fører - vi skal have det sjovt, mens vi træner!
· Vi forventer derfor også at hundefører møder engageret til træning og træner hjemme. Mobiltelefonen bliver i lommen...
· At man melder afbud til instruktøren, hvis man bliver forhindret i at deltage
· Træningen foregår på førers egen risiko. Hundene skal selvfølgelig være ansvarsforsikrede
· Ved træners sygdom eller udefrakommende forstyrrelse forbeholder vi os ret til at flytte datoerne for træning. Der vil blive meldt erstatningsdato ud, men det giver ikke mulighed for refusion.
· Vi tager ind imellem fotos under træning. hvis man ikke ønsker billeder offentliggjort, siger man det til en af instruktørerne.
· Alle der træner i Slangerup Jagtforening skal som minimum være aktivitetsmedlem af Slangerup Jagtforening (også selv om du er medlem i en anden jagtforening under Danmarks Jægerforbund). Tilmelding sker ved mail til info@sljf.dk med oplysning om navn, adresse og skriv, at du ønsker aktivitetsmedlemsskab som hundefører. Pris er cirka 350 kroner pr. år.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. september 2026 kl. 18:30 til onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 19:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 1. september 2026 kl. 22:00
Sted
Slangerup Jagtforening
Hørup Skovvej 7
3550 Slangerup
Arrangør
Slangerup Jagtforening
Tlf. +45 40465745
info@sljf.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Slangerup Jagtforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser