Træning for hvalpe af alle racer mellem 9 uger og 5 måneder
Dato for træning: 6. 13. og 20. september, samt 11. 18 og 25. oktober fra kl. 10.00 til 11.00
Vi afslutter altid med en kop kaffe, så der er tid til spørgsmål efter træningen.
Krav og vilkår:
Vaccination senest 14 dage før træningsstart.
Min. 4 og max 10 hvalpe på holdet.
Du kan bruge et fast halsbånd eller en sele – ikke flexline eller retrieverline.
Trænere er Helle Fischer og Lone Borgstrøm
Indhold:
Udgangspunkt for træningen er fra placeboard, hvor hvalpen lærer at tage kontakt til fører, at forholde sig roligt, samt mange andre øvelser og masser af godbidder. Placeboard kan enten laves selv eller købes til træning, Lissi Capion laver de flotteste placeboard til en meget rimelig pris.
Vi skal bl.a. træne:
· Kontaktøvelser
· Gå pænt i snor
· Bliv
· Hjemkald med og uden fløjte
· Tillid og Samarbejde – også med legetøj
· Indledning til apportering med target øvelser
· Teori om det at have en lille hvalp og hvalpens forventninger til dig
Forventninger til dig:
· For at få et godt udbytte ud af undervisningen forventes det, at du træner de øvelser vi gennemgår til træningen hjemme i ugens løb
· Mobiltelefonen bliver i lommen mens vi træner, medmindre det er yderst nødvendigt for dig, f.eks. hvis du har rådighedsvagt
· Vi forventer du kommer glad, entusiastisk og parat til at lære nyt sammen med din hund
· At du melder afbud, hvis du bliver forhindret
Målet med træningen er:
· At du lærer teknikker inden for belønningsbaseret træning
· At få gode vaner og skabe et godt samarbejde og tillidsforhold mellem dig og din hvalp
· At skabe et godt fundament for den videre træning.
· At du får viden om, hvordan en hund lærer og hvordan du og din hund opnår det bedste samarbejde
For yderligere oplysning kontakt Helle 5249 0330
Generelt for Hundetræning i Slangerup Jagtforening:
· Al vores hundetræning er baseret på positiv belønningsbaseret træning - træning der virker.
· Vi tolererer ikke hårdhændet behandling af hundene - kan føre til bortvisning
· Vi følger Danmarks Jægerforbunds etiske regler: https://www.jaegerforbundet.dk/hund/jagthunden/etiske-anbefalinger-for-handtering-og-traening-af-hunde/
· Vi er alle uddannede instruktører i Danmarks Jægerforbund eller lignende med erfaring i den træning, vi hver især står for.
· Vi lægger vægt på et godt tillidsfuldt samarbejde mellem os og hund/fører - vi skal have det sjovt, mens vi træner!
· Vi forventer derfor også at hundefører møder engageret til træning og træner hjemme. Mobiltelefonen bliver i lommen...
· At man melder afbud til instruktøren, hvis man bliver forhindret i at deltage
· Træningen foregår på førers egen risiko. Hundene skal selvfølgelig være ansvarsforsikrede
· Ved træners sygdom eller udefrakommende forstyrrelse forbeholder vi os ret til at flytte datoerne for træning. Der vil blive meldt erstatningsdato ud, men det giver ikke mulighed for refusion.
· Vi tager ind imellem fotos under træning. hvis man ikke ønsker billeder offentliggjort, siger man det til en af instruktørerne.
· Alle der træner i Slangerup Jagtforening skal som minimum være aktivitetsmedlem af Slangerup Jagtforening (også selv om du er medlem i en anden jagtforening under Danmarks Jægerforbund). Tilmelding sker ved mail til info@sljf.dk med oplysning om navn, adresse og skriv, at du ønsker aktivitetsmedlemsskab som hundefører. Pris er cirka 350 kroner pr. år.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 6. september 2026 kl. 10:00 til søndag d. 25. oktober 2026 kl. 11:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 3. september 2026 kl. 18:00
Sted
Slangerup Jagtforening
Hørup Skovvej 7
3550 Slangerup
Arrangør
Slangerup Jagtforening
Tlf. +45 40465745
info@sljf.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Slangerup Jagtforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser